Troels

 
Hvordan du kom med Team Mod på Livet?
Jeg har været med som frivillig siden februar-marts stykker 2015, så det er ved at være to år siden. Der var kun en tre-fire frivillige med før mig, så det var næsten fra start. På det tidspunkt havde Københavns Kommune arrangeret en lang række møder for medarbejdere og brugere inden for det, der hedder Aktivitets- og Samværstilbud. Man ville finde ud af, om - og i så fald hvordan - man kunne gøre det bedre. Og dem deltog jeg i stort set alle sammen. Jeg mistænker, at folk ret hurtigt i den forbindelse opdagede, at jeg havde en mening.
 
Møderne forløb hele efteråret 2015, og i kølvandet på dem fik jeg en dag en mail fra Christina (holdleder, red.), som spurgte, om jeg kunne være interesseret i at være med i Team Mod på Livet. Som jeg ynder at sige; jeg blev faktisk headhuntet! På mange måder var det super heldigt, for jeg havde det, vi kan kalde et had/kærlighedsforhold til et andet sted, hvor jeg ellers havde kommet rigtig meget. På den måde var det godt at få et nyt sted at komme hen og lave noget.

I begyndelsen kom jeg for det meste på det botilbud, der hedder Bjergvænget. Der kom jeg fast i en længere periode. Dengang var vi ret mange frivillige ude på besøg ad gangen sammenlignet med nu, hvor vi typisk er en to-tre stykker. Men det handlede også om, at Vendepunkter (nu Recovery Lab, red.) på det tidspunkt havde kurser i huset, og dem, der var på vendepunktskursus, kom i praktik i Team Mod på Livet som en del af kurset. Idéen var jo god nok, men resultatet blev, at vi ind imellem var flere frivillige på besøg, end der var beboere. Det skete en enkelt gang eller to. Det er det dér med balancen...

Min egen vej ind havde egentlig ikke noget med Vendepunkter at gøre. Jeg blev bare frivillig, og blev så opfordret til at tage vendepunktskurser. Det var et tilbud og også nærliggende, for det var der mange, der havde gjort. Og mange havde også været rigtig glade for det. Jeg var til en to-tre kursusgange, og så stoppede jeg. Jeg kedede mig lidt, men det er jo bare mig. Dog ved jeg, at der er mange, der har haft stor glæde af det.

Hvad laver du i dit frivillige arbejde?
Det er lidt forskelligt. Mit engagement har været meget i perioder; til tider har jeg været meget aktiv, andre gange har jeg været lidt væk. Men det sidste lange stykke tid har jeg fungeret en del som 'vikar'. Jeg har været den, der har kunnet lukke nogle huller i vores besøgsplanlægning, hvis der har været sygdom eller andre ting, der er kommet på tværs for nogle af de andre frivillige. Jeg er hoppet ind dér, hvor der har været brug for det, så vi har kunnet undgå at aflyse vores faste aftaler med beboerne. Og så er der nogle planer om, at jeg på et tidspunkt skal være med til at søge nogle penge, når vi bliver lidt mere klar på, hvad vi gerne vil søge penge til. Jeg har også taget et foundraisingkursus og skal forhåbentlig snart på et mere. Og så kommer jeg til holdmøderne hver anden uge.

Men derudover har jeg en fast aftale med en yngre gut, som jeg hjælper med at komme ned i Fountain House. I Team Mod på Livet kalder vi det jo ikke følgevenner, men i praksis cykler jeg simpelt hen ud til hans hoveddør en gang om ugen, og så følges vi derned, så han er sikker på at komme ud af døren.


"Jeg har selv været den, der bare lå derhjemme og ved af gode grunde, hvor besværligt det er for andre at få skabt en kontakt og blive lukket ind
(Troels, 57)
 

Hvordan er det kommet i stand?
Det er en hjemmevejleder, der har kontaktet Team Mod på Livet og spurgt, om vi kunne hjælpe. Hun har selv været den, der har kunnet følges med ham ind imellem, men har også kunnet se, at når hun har været forhindret, så glippede det. Og jeg indrømmer, jeg er meget glad for at kunne gøre det. Det der med at være en, der kan hjælpe folk, der bor i egen lejlighed, med at komme ud. Dem, der bor på botilbud, er på en måde lidt nemmere at finde, når man først har fået adgang til stedet, tror jeg.
 
Men dem - desværre nok rigtig, rigtig mange - der bor hjemme hos sig selv og sidder alene bag nedrullede gardiner, er nok lidt vanskeligere at få fat på. I det hele taget bare at finde ud af, hvor de er henne, er jo svært. Jeg har selv været den, der bare lå derhjemme og ved af gode grunde, hvor besværligt det er for andre at få skabt en kontakt og blive lukket ind. Derfor er jeg særligt glad for, at jeg gør lige præcis dét!

Har det haft nogen betydning for dig selv at være med?
Det holder mig i gang, men jeg har stadig brug for noget mere. Jeg søger også jobs på området, og har da også været til samtaler på omkring halvdelen af dem, jeg har søgt. Det er jeg for så vidt rimelig godt tilfreds med. Så jeg bliver ved med at søge og håber, at det kommer.
 
Et job på området, om det så er som peerstøtte, recoverymentor, eller hvad vi nu vælger at kalde det, kan være meget forskelligt. Nogle stillinger handler mest om samtaler, andre har også fokus på aktiviteter. Det kan se meget forskelligt ud, og jeg er sådan set ikke så kræsen. Det, der driver mig, er egentlig mest en overbevisning om, at hvis den type jobs havde været der, da jeg selv havde det rigtig skidt, så havde jeg måske været, hvor jeg er nu, en to-tre år tidligere.

Ved du, om dit frivillige arbejde har betydning for dem, du møder?
Det har det helt klart. Da jeg havde kommet et stykke tid på Bjergvænget, var der en beboer, der direkte sagde, at "det er sgu så rart, at I kommer. Det giver sådan lidt liv". Jeg husker også en anden situation fra samme sted. Det var den første beboer, jeg vel egentlig hjalp, tror jeg. Det var en, der ville noget så simpelt som at spille kort med mig. Det var en stor ting for hende. Bare det, at nogen overhovedet ville det! Det er en enkelt ting og en lille ting, men det var en vigtig ting.
 
Så længe et menneskes liv på en eller anden måde bliver lidt bedre. Om det så bliver til, at nogen får arbejde eller hvad de gør, det er jo lige meget. Men hvis jeg kan bidrage til, at nogen får det bedre og føler, at livet er lidt bedre, så er det jo det vigtigste. Så længe det handler om at hjælpe folk videre på en eller anden måde, så giver det mening for mig.

Hvor længe bliver du ved?
Hvis jeg går hen og får noget arbejde, så må det jo afhænge af, hvordan det lige passer ind. Fremover må jeg også flytte rundt på en fast aftale som bonusfar, så jeg får fx ikke mulighed for at være med på vores holdmøder. I hvert fald i en periode. Det bliver måske lidt mærkeligt, men jeg kan stadig godt være vikar.
 
Planen er også, at jeg skal være med til at starte vores faste besøg op på Botilbuddet Vestergårdsvej, hvor vi åbner et nyt samarbejde. Så jeg kender ikke helt formen endnu. Men der er også andre frivillige, som faktisk bare er engageret på et enkelt botilbud ved siden af deres øvrige aktiviteter, så det kan man jo godt. Og det er da lidt ærgerligt ikke at kunne være med til de faste møder, men det kan jo ikke indrettes efter den enkelte. Der vil altid være nogen, der ikke kan den ene dag eller den anden dag. Det er flertallet der bestemmer, og så man man forsøge at organisere sig, så tingene kan hænge sammen. Hvor længe jeg bliver ved kommer helt an på, hvordan mit liv udvikler sig.Og det gør det jo hele tiden...


 
 
 
 
Troels (f. 1961)
Bonusfar
En mand med meninger
Kamphøjde: 190 cm
Privat omgivet af arvekunst
og ordentligt køkkengrej
Team Mod på Livet | Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Birkedommervej 43, 2400 København NV  | Tlf.: +45 30 57 97 67 | teammodpaalivet@sof.kk.dk